Bevægelse i litteraturen
Alle ved, at bevægelse er godt, men hvad sker der egentlig i krop og sind, når vi bevæger os? Den 20. maj afholdt vi 'Litteratur i det fri' med bevægelse som tema, og gennem bøgerne kom vi ud på styrkende vandreture, ensomme løbeture og til tennis for begyndere.
Af Lise Roest-Madsen
Julie Sten-Knudsen: Sang for brummere
En personlig essaysamling, som kommer omkring alt fra vejen ud af en depression, kunsthistoriens glemte kvinder til tennisspillets fortræffeligheder og dunkle sider.
I essayet 'Besat af tennis' skriver Julie Sten-Knudsen om at gå fra at være sportsskeptiker til at overgive sig til tennisspillet: 'det er som om min krop giver slip på noget. I et glimt er jeg smidig, hurtig og stærk. En mærkelig ny krop.'
Haruki Murakami: Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe
Denne filosofiske og underspillet-humoristiske erindringsbog handler både om at løbe og om at skrive, for i Murakamis liv er der en tæt kobling mellem de to discipliner. Det kræver en dyb indre motivation, en god portion disciplin, koncentration og fysisk styrke at skrive romaner, og disse egenskaber styrker han på de lange daglige løbeture.
Løbeturene skaber fornemmelsen af et mentalt tomrum - en pause, hvor tankerne kan komme og gå som skyerne på himlen.
Sylvain Tesson: Ad ukendte stier
Den franske eventyrer og forfatters skildring af en tre måneder lang vandretur tværs gennem Frankrig er både poetisk, patosfyldt og nostalgisk. Mens Tesson vandrer gennem bjerge og skove reflekterer han over livet, deler ud af alskens litterære referencer og harcelerer over den ensretning, som industrialiseringen, urbaniseringen og teknologien har medført.
Samtidig genvinder han langsomt sin styrke efter en langvarig indlæggelse, og anstrengelsen ved at vandre skaber en uforlignelig 'følelse af nydelse med lav intensitet'.
Chetna Maroo: Western Lane
Det meste af handlingen i denne lille Bookerprisnominerede roman udspiller sig på squashbanerne i træningskomplekset Western Lane. Her kan den 11-årige fortæller Gopi bearbejde sorgen over sin mors død, og sammen med træningsmakkeren Ged opstår der spirende fornemmelser af styrke, lethed og fællesskab.
