Bogbrevkassen #39 - Alle tiders myter

Bogbrevkassen opdaterer dig på det sidste nye fra myternes verden

Af Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

Tags

Podcast

Bogbrevkassen har fået et brev om de antikke myter – kan vi mon finde moderne genfortællinger, så det ikke bliver så støvet? Ja, dét kan vi! Det vrimler simpelthen med mytologisk stof i moderne romaner fra både ind- og udland. Vi finder myterne på efterskolen, i Mississippi, i Nordsverige og såmænd også i dødsriget. Det bliver ældgammelt og super friskt, for myterne lever og sprudler løs i vidt forskellige stilarter og romaner.

Medvirkende: Minna Haddar, Lise Roest-Madsen & Marie Theilmann
Redigering: Dissing & Bessing. Musik: Nikolaj Lind Christensen.

Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk.

Lyt med på SoundCloud ved at klikke på linket herunder eller lyt der, hvor du plejer at høre podcasts.