Bogbrevkassen #13 - Magisk realisme

Cilie har skrevet til Bogbrevkassen fordi hun gerne vil inspireres til at læse i genren magisk realisme.

Af Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

Tags

Podcast

En genre der har sit udspring i latinamerikansk kultur og fortælletradition, men har bredt sig langt op i det kolde nord.

Silja og Ole ringes ved over en skypelinje mellem Østerbro og Kongens Lyngby og snakker sig frem til flere fælles  boganbefalinger om middelalderlige gavtyve og magiske fortællinger fra det kolde lysende nord. Vi kommer forbi anbefalinger fra en perron hvor årstal går i dialog og vi rejser ud i verden hvor der åbenbarer sig små sprækker med magi i en ellers stram og tilsyneladende kedelig hverdag.

Tiden og verden er ikke målbar og ordentlig, hverken hos den magiske realismes moder, Elena Garro, eller hos  japanske Murakami, der udover sit smukke trebindsværk IQ84 også skriver om en uhyggelig bibliotekar i en bog der er forbudt at læse for børn. I en virkelighed hvor coronaen huserer kommer vi også med et litterært indspark i form af en bog om bøger der muterer med uanede litterære konsekvenser til følge. Tænk engang!

Medvirkende: Silja Attrup og Ole Dissing. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen

Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Aske og Silja på info@ltk.dk.

Lyt med på SoundCloud ved at klikke på linket herunder eller lyt der, hvor du plejer at høre podcasts.