Lundtofte Bibliotek

Adresse

Nøjsomhedsvej 1
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

Lundtofte Bibliotek er et såkaldt kombi-bibliotek, der ligger på Lundtofte skole. Biblioteket åbnede i august 2023.

Adgang til Lundtofte Bibliotek

Lundtofte Bibliotek er et selvbetjent bibliotek, hvor det er muligt at lukke sig ind med sundhedskort og pinkode, såfremt man er oprettet som bruger hos Lyngby-Taarbæk bibliotekerne.

Der er personlig betjening hver tirsdag og torsdag kl. 15.30-17. 

OBS: I tilfælde af arrangementer i Kultursalen skal brugere til biblioteket benytte sig af bibliotekets bagindgang ud imod boldbanerne. Man kommer om til bagindgangen via trappenedgangen til skolen på Lundtoftevej ELLER ved at følge skolebygningen rundt fra skolens p plads.

Oprettelse som bruger

Du kan blive oprettet som bruger i åbningstiden med betjening på Stadsbiblioteket, Lundtofte, Virum og Taarbæk Bibliotek, eventuelt med en fuldmagt, hvis det ikke er muligt at møde personligt op. 

Du kan også oprette dig med MitID via log ind øverst på denne side.

Udlån og aflevering

Udlån- og aflevering sker via en selvbetjeningsautomat. Betjeningen er enkel med vejledning direkte på skærmen.
Du kan også aflevere materialer lånt på andre biblioteker i Lyngby-Taarbæk.

Bibliotekets materialer kan ikke reserveres. Alle materialer kan fornyes via selvbetjeningsautomaten eller via appen Biblioteket. Du kan ligeledes finde ud af hvor bøgerne står via appen.

Åbningstider

Se de aktuelle åbningstider her nederst på siden.

Lundtofte Bibliotek følger Lundtofte Skoles åbningstider for helligdage og biblioteket har lukket i alle skoleferier.