'En som to' af Dina

Hvad handler bogen om?

Dinas anden digtsamling en som to er en smuk, bevægende og stilsikker kortlægning af sorgens landskab – fra vinduesruden, under dynen, i søvnen og i rummet, hvor møblerne igen og igen remses op. Som titlen antyder, kredser digtene om forholdet mellem en og to, at være alene og forbundet.  

Første del med den smukke titel “for enden af øjet bevæger dagen sig i blink” består af sansende digte, hvor tabet har efterladt dage, der flyder sammen, ligesom sætningerne ofte overtager hinanden som celler, der deler sig:  

“en mandag kunne være en tirsdag onsdag torsdag aften sen fredag sen sen lørdag en tidlig søndag vågner og hører en knyttet hånd banke på døren stikkende hovedet ind kommer du ikke med ud          i          dag” 

De fleste steder hænger verberne alene uden subjekt og beskriver de handlinger og ikke-handlinger, der foretages. Det frembringer en følelse af akut nutid og en sorg, der opløser og forskyder sproget.  

Anden del er helt anderledes både i form og indhold og er sat op som et systemisk langdigt, der hele tiden puster ind og ud i vers, der går fra et til to til tre til fire til fem ord for så at tælle ned igen. Her er det ikke den ensomme, langsomme vindueskigger, der beskrives, men en proces af liv og død i naturen, universet og kroppen. Mens første del er konkret, sanselig, langsom, er anden del en energisk motor, der hele tiden fodrer sig selv ligesom det biologiske liv og fysikkens love. Mellem de to dele skabes en bro fra den enkeltes sorg til en trøst i den store verdens cirkulære udveksling af energi.  

Hvorfor skal man læse bogen?

Som med alt andet poesi vil jeg foreslå, at man lader sig rive med af den følelse, de billeder og den rytme, man mærker i digtene i stedet for at prøve at forstå meningen. Her er Dina eminent til at skabe stemninger og musikalske sætninger, der sætter sig i en og virkelig får en til at mærke sorgen, længslen og håbet. En som to er et spændende bidrag til nyere dansk poesi og kan både begejstre sprogelskere og være et spejl for dem, som har mistet.  

Hvilke andre bøger minder bogen om?

Der findes et utal af bøger og ikke mindst poesi, der behandler sorgen og tabet. Her vil jeg i stedet fremhæve de særlige kvaliteter ved Dinas digte, som ligger i sproget og rytmen. Dem finder man heldigvis også i hendes første bog, hud så blød. Og hvis man har mod på at kaste sig ud i endnu mere systemdigtning og filosofisk undren skal man selvfølgelig kigge mod system-mesteren Inger Christensen og især hendes gennembrudssamling, Det.